Igenfærd

Jeg skriver igen
Som et genfærd

Jeg skriver som et igenfærd

Jeg er levende
Har været det i årtier

Mine ord dør i munden

Ord skal leves på papiret
Som kaffepletter
Eller snot

Her på arket
Genopstår mine ord

Igen
Igen

Her er ikke til at være

Lægger mig i vandkanten
Der hvor vestkysten forsvinder
Som en sur ægtemand i sengen
Ryggen mod jylland
Blikket mod langt langt væk

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Danmark skubber mig ud
Med sine klistrede colafingre
Som var jeg en flygtning med forkert tro
Et menneske uden horisont
Der er støj i Danmark

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Støjberg hedder støjen
Skinger som et menneskehav
Ekko af ømme fødder i træsko
Som en hal af kalkuner
Kan vi ikke gøre det lidt værre

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

For her skal være grimt at være
For mennesker der er stødt ud
Fra eget land til vores
Fra aske til aske
Jeg tager et svømmetag og driver ud

Jeg drømmer aldrig om andre steder
jeg drømmer ikke længere om her

Billede af død

Ser du dette billede
falmet i hjørnet
båd over vandet
horisonten pixeleret

Jeg tænker du
jeg

jeg tænker på døden

Jeg er ikke længere mig selv

skriver mig ind i en veltilpas virkelighed
ved en mundfuld kaffe
fra en porcelænskop med indtørrede kaffetræk
så ligner det
så ligner jeg det
sørger  for at slupre og spilde lidt
og ikke vaske koppen op
eller tørre pletter af bordet
så ligner det
så ligner jeg det
misforstå mig ikke
møblerne står af lineal
rugbrødet er højst to dage gammelt
det må du bare ikke se
du ser mit bord
kop
kaffe
spor
så ligner det
så ligner jeg det
jeg er ikke længere mig selv
tilstræber et menneske
ingen længere vender sig efter
tilpasset baggrunden som en rekvisit
jeg er ikke længere mig selv
udover
bordet
koppen
kaffen
sporene
så ligner det
så ligner jeg det
Det er ikke som et glas, der  bliver fyldt for at tømmes igen
ikke målbart
pludselig er der for meget
så er man for lidt
kan man gro sig?
som hår?
som skæg?
vokse sig af kaffetræk?
til man genkender sig selv

                               jeg er tilstrækkeligt tilpasset til kun at huske mig i glimt

 

var overgangen en brandert?
jeg så aldrig nogen bro
opdagede ikke de snurrende kapsler
men jeg ser
hvis du
kasserer mit bord

Angst X

Gik hun bort
at bløde
alting
med hovedet
i armhulen
brystet i hjertet
solen plaskede
i hendes åndedrag

Min Muhammedtegning

YTRINGSFRIHED ER

RESPEKT ER MERE

Åbenheden af pigtrådshegn (udgivet i Rød-Grønne linier 2002)

Danmark nu lukker den store dør
mennesker ses som maskiner
ægteskaber er ej som før
penge og er du gammel nok
det er nu kærligheden
svært at bevare glæden

Danmark du vågner med tømmermænd
dynen op over hovedet
hvad er i vores verden hændt
fremmedhadet er blevet tændt
ser hvor vor verden skrider
ud til forkerte sider

Kvinder som bombet blev i går
kommer til Danmark i krise
arbejd nu og I penge får
ellers bænken på torvet står
det er vor velkomstgave
hvem har mon gaven lavet

Bertel og Brian og Pia K
Bendtsen og Thor og hr. Skaarup
Hornbech og Møller og Anders Fogh
Thulesen og fru Espersen
de har nu lyset slukket
landet hermetisk lukket

Danmark vort land det er stort og smukt
her er der plads til os alle
mangel på plads er et sygdomstegn
åbenheden af pigtrådshegn
vi må nu fælles vandre
Danmark vi må forandre

11/9-2001

Frygten
for hovedløse metalfugle
der begraver lig i aske
skyller ind, griber fat, slæber ud
som bølger over stranden

Det moderne ansigt
i cockpittet
mure der smadres
faldende kroppe

og fremtiden
er en usikker skælven

Elevatoren (skrevet i 2000)

Og så var det også
jeg blev nødt til
at tage tilbage
pludselig
der i elevatoren
indså jeg
at den eneste vej frem
var tilbage

Det had
der før var malet
i mit ansigt
sad stadig tilbage
som forårsfregner
på barnets butterdejskind
og skar rifter
i min maskes gips

Jeg lappede løs
med fordummende minder

Så hvordan lyset skiftede
fra 3. til 4. til 5.
- elsker - elsker ikke - elsker
På 6. etage sprang pæren

Den dag
tog jeg trappen ned

Utopi (udgivet i Hvedekorn i 1998)

At vandre
12 meter over
den gamle gades
skæve brosten

At kigge ned
på verden
under fødderne
at se sig selv

At kalde sig selv
for ham
der snubler
over de skæve brosten

At betragte hans fodspor

At kigge
på hans sår
fra faldet
over de skæve brosten

At rette brostenene
således at
han aldrig mere
falder

Forår (udgivet i Hvedekorn 1998)

Græsset ligner
sådan en forårsdag
jorden
set fra oven
millioner vender legemet ind
i håb om
at finde den rette partner
til parringsdansen
på stråene foran
mine fødder
som idette øjeblik
bruges som brudesuite
bryllupsnat i græsset
er forårets foretrukne
middel
mod forkølelse
og insektbid

Isabel (Frit efter Skousen og Ingeman og et billede af Sine)

Isabel

kigger ud over byen
støder røg mod loftet
Isabel
i min vindueskarm
byen venter dig
Isabel
du sidder
sidder stille bag ruden
i mit rum
Isabel

Du ved han venter

ham
ham der du lovede det
det der du har
Isabel
i byen af lysende tårne
og kulden der virrer i vinden
ham
rullet i halstørklæder, pakket i Nobis jakke
firkantede briller
overskægget nulres mellem to fingre

Gløden fra din cigaret
blinker dit åndedræts langsommelige frekvens
dit ansigt delt i to
Jeg kysser først den ene
Isabel

Vinduet er lukket

Isabel
vinden ramte din casalingakind
Isabel
Vi fødes ved døren
Vinduet er verdens ende
Isabel

Vilde lykke

Giv mig din hånd
vilde lykke
indtil stormen fanges i en underkop
til jeg langsomt
elsker
dit navn

Når du går

Når du går
gå ikke fra mig
se tilbage
se mig

Når du går
tag ikke dine ting
efterlad dem
hos mig

Når du går
begrav mig da
i uvidenhedens grav
luk mine øjne

Når du går
efterlad mig ensom
alene med mørket
og verden der falder

Når du går
lad så din duft blive
blot 83 dage
til jeg vågner igen

Nej

Når du går
efterlad mig
ikke alene
ikke med nogen

For

Når du går
så gå ikke fra mig
så se tilbage
se så mig
der endnu er vågen
så længe du ser

mig


(frit efter Kristen Bjørnkjær)

om at se fremad

mennesket er bygget på en måde som gør det nemmest at se fremad
hovedet drejes højst til en 90 graders vinkel
mennesket kan uden videre se til siden
skal man se bagud, kræver det en 3punktsvending
(i dette eksempel drejer mennesket sig til højre)
1.højre fod drejes til en 90 graders vinkel mod højre
2.venstre fod løftes fra gulvet og man svinger til kroppen har vendt sig rundt
3.højre fod rettes op

Man har nu udført en trepunktsvending og kan se tilbage.
man kan som alternativ også svinge hoften og dreje hovedet så langt at man kan se bagud, denne metode kaldes gymnastik.

Man kan opdage ting, man ikke havde lyst at se, når man vender sig. Det kan være et træ, der er gået ud, et menneske, der er gået ned eller en bil, der er gået i stykker.

Så gælder det om at tage benene på nakken efter man igen har vendt sig, og fortsætte uden at kigge tilbage.
Det kan sammenlignes med, at man ikke skal kigge ned, når man kravler højt op på en stige.
Ud af dette har vi lært, at man ikke skal se sin frygt i øjnene, andre siger at det skal man. Jeg er usikker.

Langsomheden af Milan Kundera side 30 ”Der er en hemmelig forbindelse mellem Langsomheden og erindringen, mellem hurtigheden og glemslen. Lad os forestille os en yderst banal situation: en mand går på gaden. Pludselig ønsker han at komme i tanke om noget, men mindet forflygtiger sig. I dette øjeblik sagtner han automatisk sin gang. Én, der forsøger at glemme en pinlig begivenhed, som han lige har oplevet, sætter derimod farten op, som om han ville fjerne sig fra det, som stadig er for tæt på ham i tiden”

ÅÅÅÅh skynd dig dog langsomt

en erindring

Der stod et træ i en have. Haven var hegnet ind af en stor betonmur, tror jeg nok. Vi var sikre på, at bag muren ved siden af træet i det fra vejen usynlige hus boede en heks. Måske var det måden haven var hegnet ind på, der var grunden til myten. Måske var det myten, der ikke var en myte. Så havde vi noget der. Vi så hende aldrig, heksen. Men det gjorde man jo ikke, hvem har i virkeligheden set en heks, udover hende der bor i en skov på tv2.
Træet i haven var som en mast på et for længst sunket skib. Brød vandoverfladen, som et isbjerg, der skjuler langt det meste under sig. Første gang, jeg hørte dette tænkte jeg på en høne, men det har ingen relevans.
Vi stod tit udenfor haven ved siden af den nedlagte jernbane, og legede kylling. Altså ikke i bil, det var vi for unge til. Hvem turde gå tættest på muren, hvem turde kravle op på muren, hvem turde gå ind i haven. Vi var vor tids Columbuser, bare uden alt hans mod og resultater. Det blev mest til tre trøfler, og du tør ikke, nej det gør vi ikke.
Havde træet ikke stået i haven, havde der ikke boet nogen heks. Havde træet ikke stået der, var haven en skrothandler, en mørklagt fabrik med lyssky forretninger, men absolut ikke et sted for en heks.

street

Wow
Sagde hun til ham
Wow wow bauw wauw
Svarede han sikkert
Wow sikket flow
Sagde hun tilbage
Bauw chikka wow wow buuuuuhhh jaaaar
Fortsatte han ufortrødent
Comon baby yeah go on comon go on now
Opfordrede hun
Weeeeee bu chikka bu bu auw auw waauw wow wave on wave me in wuuuuu
sagde han uden tøven
Baby baby oh yeah baby
Næsten græd hun
Bada bada buuuh waaah walla wika noka boooh wanna wanna bukka uuuuuh waaaah
Fortalte han hende
Wow wow keep up the flow bro
Insisterede hun roligt
Big brotha bukka nukka being fling fling in da bing bing baby lady babba comon now buuuba wooba dooba mee intiliginggong fling flang bingelingebang do da dodaloodading pling likka da likka da doo weee wingalingadingdong in da booo shay hay whatta you say
Spurgte han pludseligt
Boob boob do dading dong now
Svarede hun hurtigt
Da ding dong now I do flikkata flikkata later wuuhuu bittie bue beebadebabie bow how i bow how wow u now satty batty baby
Udbrød han smilende
Åh ved gud ja
Slog hun fast
Ohhh yeah
Lod han hende vide

Flugten

Engang kunne du lukke dine øjne
Og alting var borte

Engang forsvandt mennesket
Idet
Dine øjne lukkede i

Engang levede du
For flugten
I mørket

Det var dengang du sagde
At du var i balance

Du kan ikke længere flygte nu

Du er fanget
I dig selv

kvinder med cykelhjelme er ikke seksuelle væsner

Biologilæreren, brillerne og
citybiken
Sammenflettes med det fjerde
spor
Og fornægter sex

Citybikens plastkondom holder
liderlige mænd fra din lynlås, kvinde!

jeg går ofte i stå

Jeg går ofte i stå
i en sætning
Et ord
Går jeg ofte
I stå

Jeg klør mine fingre
som skriften breder sig
Sådan er det
At male på linieret papir

Det er en tilfredsstillelse
Som at pisse
Først fuldstændig forløsning
Gennem kroppen
Så velvære
Og dernæst
Uanset hvor længe man ryster
En våd plet i bukserne

At skrive

Jeg går ofte i stå
Så brat og forældet
Som en blyant der knækker
Går jeg i stå

Jeg er bange
For at skrive
Alt
For lidt