Lægger mig i vandkanten
Der hvor vestkysten forsvinder
Som en sur ægtemand i sengen
Ryggen mod jylland
Blikket mod langt langt væk
Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her
Danmark skubber mig ud
Med sine klistrede colafingre
Som var jeg en flygtning med forkert tro
Et menneske uden horisont
Der er støj i Danmark
Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her
Støjberg hedder støjen
Skinger som et menneskehav
Ekko af ømme fødder i træsko
Som en hal af kalkuner
Kan vi ikke gøre det lidt værre
Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her
For her skal være grimt at være
For mennesker der er stødt ud
Fra eget land til vores
Fra aske til aske
Jeg tager et svømmetag og driver ud
Jeg drømmer aldrig om andre steder
jeg drømmer ikke længere om her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar