Så forsvandt det

Måske trak du ikke vejret helt så hårdt
Måske var du en anden
Sådan en som
Mærkede kroppen
Mere end åndedrættet

Måske løb du
I natten
Uden tunge fødder
Men med de der ryk
Som tilskuerne til en tenniskamp

Gik du
Forlod du noget
Pulsen som var lyden af dit hjerte

En hoppebold på fortovet

Lod du mig se dig
Gik du
Før jeg så dig
Er jeg langsom
Er du
For hurtig

Her er bare mørket
En bænk og jeg
Lyden af månen
Frosten der knitrer i bænkens brædder
Og mine bukser

Forladt er så meget sagt
Du
Så kun silhuetten
Af en tanke
Jeg engang har haft

Billede af dig

Jeg tramper mig
gennem dit ansigt
igen
igen
som en senet gammel bondeknold
over sin nøgne stubmark
igen
halt som en traktor fra 1954
med påhængsmotor
jeg er ikke traktorkyndig
har aldrig været det
trods opvækst
nær landet
fjernt byen
igen
var jeg noget i dig
vidste jeg dig
blikket hoster
igen
om din næse
hvoraf  søvnen
hviskede gennem nætter, morgener 
eftermiddage
igen
var åndedraget bevidst så let
så lydløst
mens jeg knoklede
som barberede jeg lungerne
med sløve engangsskrabere
igen
igen
tramper jeg gennem dit ansigt
igen

Morgen

Hun
tager langsomt
sit tøj
fod
svajet i ryggen
spejler
jeg

Hende der

Hun løb
sin kaffekop
af kanten
elegant som en snuser
slog streger i bordet
for hvert løft
endte med en sø
af koffein
rundt hendes krop

jeg elskede hende så

Forladt

Af frygt for at græde
gemmer jeg mig under solen
et åbent sommerhi
svinder du
som vand
bort
af den evindelige
kakofoni
jeg skabte mig i
er du
dampen
eller min piblende kind
du du
du

Torben Ulrich 1979-2013

Som voksne
kendte vi aldrig hinanden
vi
hørte ungdommen til
groede hår sammen
headbangede til metallica
og
sang falset med stemmer i overgang
could you be, the most beautiful girl in the world
og det kunne hun, hun og hun
og Thomas Thøgersen var den største fodboldspiller i verden
det var vi altid enige om
Du var min bedste ven dengang
det fik jeg aldrig fortalt dig
ikke når vi rejste gennem landet for at følge vores Brøndby IF
og fik tilbudt tic-tacs af fremmede, der ikke kunne klare vores ånde
eller dengang du sparkede din splinternye sko i vandet fra fanøfærgen
eller da vi delte en bøsse salt og kastede op i indkørslen
jeg vidste
vi
ville finde hinanden igen
måske ikke i år
så måske næste år
eller næste år
jeg troede ikke rigtigt på et liv uden dig
det må jeg gøre nu
Jeg må vænne mig til at noget af min ungdom er stjålet
at jeg for alvor er voksen nu
at du for altid kun er minder
det jeg ønsker mest af alt
er
en tur tilbage med dig igen
Kære ven
Farvel

Ekstase (skrevet i 2000)

Og jeg elsker dig
som blodet
elsker sin læbe
som fremtiden
elsker sin forvaskede tennissok
som tårnet
elsker trapperne
der fører mod toppen

Jeg har aldrig . . .

                                                                                                                            Karla Kirkegaard Nielsen

Jeg har aldrig været så bange for at dø

som nu

sådan havde jeg det også da jeg var 20

men det er noget andet nu

nu har jeg dig

ikke at dø fra

dig ikke at forlade

selvom jeg ved

tiden kommer

en dag

tanken om at skulle forlade dig

er ubærlig

at forlade dig nu

og ikke se dig om 20 år

tænk om i aften hvor du sover så smukt

er sidste gang

jeg ser dig

jo mere dette

des mindre vibrerer mit hjerte

i takt med min puls

jeg har for længst forelsket mig i dig

jeg har aldrig været så bange for at dø

som nu

man taler om mange meninger med livet

men for mig er der kun en

sådan er det blevet

du er kraften i mit hjertes slag

jeg vil være den du taler med, griner med, fjoller med

med de der øjne

jeg vil være den du husker

som andet end en del af din skabelse

Jeg vil gøre dig stolt

som du gør mig

Jeg kan se i dine øjne

og se intet andet end liv

paradokset i mig er den død der bryder ind i baghovedet

Jeg ønsker du skal læse dette, når jeg ikke længere er her

så ved du

det aldrig har været min hensigt

at forlade dig

det er i søvnen jeg møder dig

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du står bare der
som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du lugter ikke det mindste af frikadelle
eller muggen opvaskevask
mere som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
uden besværlige cowboybukseknapper
eller ligegyldig frottehyggebuks
mere nøgen som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du er aldrig sulten
eller overmæskemæt
mere bare stille som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
næsten sådan helt single
og flirtende med mit nye ansigt
sådan levende i vinden som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig

min elskede

sex i cyber

Hun vrider sin krop
så poetisk
de lange kegleformede ben
og fingrene der kærligt
bevæger sig over dem

Hun vrider sin krop
så poetisk
og spreder sine ben
så man lige netop
kan ane noget

Spørgende kigger hun op
med et "kom lige her" blik

Hun vrider sin krop
så poetisk
brysterne som øjne
der kigger frem
mod mig

Hun vrider sin krop
så poetisk

jeg tænder for lyden

ÅH JA FRÆKKE SKAL JEG HAVE DIN PIK SKAL JEG HAVE DIN STORE STIVE PIK KLASKET I MIT ANSIGT SKAL JEG HAVE DEN SKAL DU BRUGE MIG SOM EN UARTIG TØS JEG ER KLAR TIL DIG KOM OG BRUG MIN KROP BID MIG I PATTERNE OG JEG SKAL TAGE DIN STORE PIK I MUNDEN INDTIL

jeg slukker for lyden

Hun vrider sin krop
så poetisk

Så nu er du 80, rifbjerg

Så nu er du 80

engang var du bare en irriterende nål i røven
det var noget med nogle kraner
som jeg vist aldrig forstod

Så nu er du 80

Hvor du dog er groet ind i dig selv
dit gamle arrogante fjols

Så nu er du 80

og du skriver egentlig ret godt

Så nu er du 80
og dine ord åbner sproget
og du var svær at forstå i tresserne
og din mund lufter en arrogant viden

så nu er du 80
og for fanden, rifbjerg
din landevej har intet t-kryds i sigte

Rifbjerg still going strong

og det manglede da også bare

Dansk lyriks grand old man
Rifbjerg
så nu er du 80
Rifbjerg
jeg vipper på brillen
og savler et slesk

TILLYKKE

Et billede af en kvinde

Hun går over gaden
      som var hun verden
selv
hun trækker en streg af ligegyldighed
og sex
i novembers trodsige tågeslør

7 liniers spørgsmål om det med kærligheden

giver du efter for mig
falder du for mig
med fingeraftryk på mine sko
kysser du mine læber
lægger du dit ansigt i mit
åbner du dine øjne
når alt ikke længere er frit

jeg er armen om din skulder

Jeg er armen om din skulder
I det belejlige motorstop
ved din navle
Der er en dal

Din skulder under mig
Alting er så nu
At smerten næsten kan høres
Som isen der revner på søen
I et forårs fast forward kommen

Jeg drukner i dig
som et barn
Dag efter dag

jeg er månen i mørket

Jeg er månen i mørket
Der er et øje
Over dit ansigt

Du sover der
Så stille
At du næsten
er død

new york

Det er altid New York
Definitionen af by
Der
Hvor alle mænd ligner
Paul Auster og Rick Moody
Hvor kvinderne er
Polly Jean Harvey
New York

New York
Med sit Brooklyn
Hvor alle er forfattere
Eller sidder med en bog

New York
Med parkerne
Træerne
De endeløse bygninger
Alt er så småt ved siden af dem

New York er en cigaret i et askebæger
De brune ringe af kaffe i en tømt kop
Lyden af nålen på en gammel HipHop LP
New York er Woody Allens briller
Den er Lou Reeds ansigt under det sorte hår
New York er næsen over det matte lommespejl

Tid er storhedens allerstørste fjende

Årelange timer af lys

Palle Jessen

Palle Jessen
Siger tingene som de er

Jeg er fan
Af Palle Jessen

For det
kan jeg ikke