feminine i

Ide
om at skrive noget
så fint
lille
feminin

digtet er
i

Dine ben

Nogle skræver
andre skæver
du
går i midten
med fødderne
let mod hinanden

så
  så
så
  så
så

Jeg vil være minimalist til den dag jeg dør

jeg
minimalist
dør

Året

Året talt i postordrekataloger
Huslejen er en hval der svømmer bort
Jeg er bundet til mig selv
Som et yndigt krucifiks

Så stille som vinter

intet ryster i sneen ¨
alt står helt som var det malet
 for alt for længe siden
             fra grenene er dråberne gået i stå
man står så stille
det er som en søvn man endnu ikke er vågnet fra
intet er tøet
på stammerne står rimen
og om 1000 år finder nogen dette træ

og stilheden er det hele

trykket ind til stolen

Jeg sprænger gråt i de øjne
Hvis ryg roligt
Trykker sig ind til stolen
I dette rum af selv
Mens noget koger i baggrunden
Og et par af mine fingre
Trækker tonerne fra anlæggets tom waits
Via mine opbrudne læber
Til det klassiske glasaskebæger
Hvor skod som fonduespyd
Kæmper den antikiske kamp på bunden
Hvor kun den svageste falder fra
Og overdrukner
Mens vinderen overlegent sender sit hvide sig
Mod krydset mellem øjnene og næsen
Og intet er det største på nær ryggen
Trykket ind til stolen

punktum punktum ego kaj

punktum
punktum
ego kaj
taske taske trasker gamle gudrun med patter til knæene og lopper i pelsen

ROOOOOUND UUUUUUUUUUUUUUUUUP

uden titel

ET INSEKT GENNEMBORER LUFTEN MED EN HASTIGHED JEG IKKE TØR VIDE MIN KROP ER LANDET I LÆNESTOLEN I HJØRNET JEG TOG AVISEN I HÅNDEN INDEN JEG PLACEREDE MIG I STOLEN FØRST SATTE JEG EN KANDE KAFFE OVER KAN VÆRE DEN SNART KOGER JEG SÆTTER KOPPEN FRA MIG PÅ MIT LÆSEBORD EFTER JEG HAR DRUKKET OG TAGET DEN OP TIL MUNDEN OG NU LARMER KAFFEMASKINEN PÅ DET ANDET BORD DENNE GRÅDIGE BOBLEN AF BRYGGERIETS AFSLUTNING TVINGER MIG I RETNING AF BORDET OG EFTERLADER MIN HØJRE ARM I EN UDSTRAKT GESTUS SOM TIGGEREN UNDER MIT BRUNE VINDUE S LÆSER JEG PÅ EN LISTE OVER TILSÆTNINGSTOFFER JEG SÆTTER MIG TILBAGE I STOLEN EFTER AT HAVE FYLDT MIN JULEHVIDE KAFFEKOP OG NU BARE DETTE INSEKT DER KREDSER I EN SKARP BUE OM MIN FINTSNITTEDE RISPAPIRSLAMPE OG MINE ØJNE DER LIGEGYLDIGT GLIDER NED OVER GÅRSDAGENS NYHEDER I EN LANGSOMT FORÆLDENDE FORMIDDAGSAVIS

ordet blottede sin rytme

Ordet blottede sin rytme
Tog tilløb ​
Brød sammen

Munden bevægede sig som skulle den tale