Var det alt

 

Vanviddet lader vente på sig
En måge går sin enegang
Manden med brillen letter på skyggen
Solen strejfer dit knæ

Er vi ensomme er vi det
Stilhedens drengekor
En for længst forladt brud fra et skib
Et fattigt forlis i fredens forstad

Vanviddet lader vente på sig
En måge går sin enegang
Manden med brillen letter på skyggen
Solen strejfer dit knæ

Følges vores åndedræt
Som to bølger mod en strand
Det er lyden af havet du hører
Før søvnen ruller ind

Vanviddet lader vente på sig
En måge går sin enegang
Manden med brillen letter på skyggen
Solen strejfer dit knæ

Var det alt vi kunne give
Hertil vi kunne nå
Til kanten af et vanvid
Som vi ikke kan forstå

Vanviddet lader vente på sig
En måge går sin enegang
Manden med brillen letter på skyggen
Solen strejfer dit knæ

Vanviddet lader vente på sig
En måge går sin enegang
Manden med brillen letter på skyggen
Solen strejfer dit knæ

Giv mig ungdommen

 

Som unge mænd drog vi intet suk
Spejlede os ikke i andres død
Spejdede mod evigheder
Ingen andre så

Sammen lod vi verden rulle
Som lyserøde turister på badeferie
Trænede vi i duften af kvinde
Sammen sled vi verden op

Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus

Vi lod os være stolte eller lod vi som om
Talte om intet og derfor om alt
Det er grinet før stilheden jeg husker
Spjættet før søvnen træder ind

Vi var vilde teens i slidte jeans
Delte smøger på bagsæderne i bussen
Fulgte håret, der rakte efter gulvet
Som lysten til at vokse op

Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus

Sammen kunne vi stå på alting
Balancere på ungdommeb der rullede ud
Ud mod voksendommen vi foragtede
Voksendommen vi frygtede

Var det faldet der slukkede vores tørst
Tørsten efter at vokse op
Vidste du, at du skulle falde
Falde før alting var begyndt

Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus

Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus

Her er vinden

 

Her svirrer af lykke, bobler af liv
Dagen er godt i gang
Duerne kukker, blomsterne krukker
Nikker en stille sang

Smagen af kaffe, branden af sol
Nadveren i mit liv
Du danser stille til en musik
Dit smil gør mig hjerteblød

Her er vinden, den strejfer kinden
Og her sår kvinden et kys

Lysende aften, kølende øl
Latter og perlesnor
Ti tommelfingre og grønne knæ
Humle er ganens frugt

Sommer er Danmark, du er min vår
Moder til mine børn
Og her i natten, glemmer vi alt
Er vi kun du og jeg

Her er vinden, den strejfer kinden
Og her sår kvinden et kys

Her er vinden, den strejfer kinden
Og her sår vi vores kys

Alt bliver godt igen

 

Fuglene fløjter, børnene leger
Det er lyden af forår
Solen er gul, græsset er grønt
Det pibler, det spirer, det gror

Mens du er alene helt for dig selv
Og huden den drypper af håndsprit
Da vågner verden endnu engang
Duften og lyset er forår

Pindsvinet pusler, køerne danser
Et blad springer ud fra en gren
Men der bag ruden der sidder du
Og drømmer dig væk på en vinge

Væk fra nu, vågne igen
Drukne i øjne og arme
Gribe et kram, tabe et kys
Plante et smil i et ansigt

Her er du bange, som da du var barn
Helt alene i mørket
Verden vågner, du går i hi
Din dyne er årstidens kjole

En edderkop spinder i vinden
Taber sin sidste tråd
Og bag et vindue falder en kvinde
For aller sidste gang

Hør min ven, nu er det svært
At leve, at vågne, at glæde
Men husk det nu, min kære ven
alt bliver godt igen

Igenfærd

Jeg skriver igen
Som et genfærd

Jeg skriver som et igenfærd

Jeg er levende
Har været det i årtier

Mine ord dør i munden

Ord skal leves på papiret
Som kaffepletter
Eller snot

Her på arket
Genopstår mine ord

Igen
Igen

Så forsvandt det

Måske trak du ikke vejret helt så hårdt
Måske var du en anden
Sådan en som
Mærkede kroppen
Mere end åndedrættet

Måske løb du
I natten
Uden tunge fødder
Men med de der ryk
Som tilskuerne til en tenniskamp

Gik du
Forlod du noget
Pulsen som var lyden af dit hjerte

En hoppebold på fortovet

Lod du mig se dig
Gik du
Før jeg så dig
Er jeg langsom
Er du
For hurtig

Her er bare mørket
En bænk og jeg
Lyden af månen
Frosten der knitrer i bænkens brædder
Og mine bukser

Forladt er så meget sagt
Du
Så kun silhuetten
Af en tanke
Jeg engang har haft

Her er ikke til at være

Lægger mig i vandkanten
Der hvor vestkysten forsvinder
Som en sur ægtemand i sengen
Ryggen mod jylland
Blikket mod langt langt væk

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Danmark skubber mig ud
Med sine klistrede colafingre
Som var jeg en flygtning med forkert tro
Et menneske uden horisont
Der er støj i Danmark

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Støjberg hedder støjen
Skinger som et menneskehav
Ekko af ømme fødder i træsko
Som en hal af kalkuner
Kan vi ikke gøre det lidt værre

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

For her skal være grimt at være
For mennesker der er stødt ud
Fra eget land til vores
Fra aske til aske
Jeg tager et svømmetag og driver ud

Jeg drømmer aldrig om andre steder
jeg drømmer ikke længere om her