lørdag den 13. januar 2018

Igenfærd

Jeg skriver igen
Som et genfærd

Jeg skriver som et igenfærd

Jeg er levende
Har været det i årtier

Mine ord dør i munden

Ord skal leves på papiret
Som kaffepletter
Eller snot

Her på arket
Genopstår mine ord

Igen
Igen

fredag den 12. januar 2018

Så forsvandt det

Måske trak du ikke vejret helt så hårdt
Måske var du en anden
Sådan en som
Mærkede kroppen
Mere end åndedrættet

Måske løb du
I natten
Uden tunge fødder
Men med de der ryk
Som tilskuerne til en tenniskamp

Gik du
Forlod du noget
Pulsen som var lyden af dit hjerte

En hoppebold på fortovet

Lod du mig se dig
Gik du
Før jeg så dig
Er jeg langsom
Er du
For hurtig

Her er bare mørket
En bænk og jeg
Lyden af månen
Frosten der knitrer i bænkens brædder
Og mine bukser

Forladt er så meget sagt
Du
Så kun silhuetten
Af en tanke
Jeg engang har haft

onsdag den 10. januar 2018

Her er ikke til at være

Lægger mig i vandkanten
Der hvor vestkysten forsvinder
Som en sur ægtemand i sengen
Ryggen mod jylland
Blikket mod langt langt væk

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Danmark skubber mig ud
Med sine klistrede colafingre
Som var jeg en flygtning med forkert tro
Et menneske uden horisont
Der er støj i Danmark

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

Støjberg hedder støjen
Skinger som et menneskehav
Ekko af ømme fødder i træsko
Som en hal af kalkuner
Kan vi ikke gøre det lidt værre

Jeg drømmer aldrig om andre steder
Jeg drømmer ikke længere om her

For her skal være grimt at være
For mennesker der er stødt ud
Fra eget land til vores
Fra aske til aske
Jeg tager et svømmetag og driver ud

Jeg drømmer aldrig om andre steder
jeg drømmer ikke længere om her

fredag den 14. august 2015

Billede af død

Ser du dette billede
falmet i hjørnet
båd over vandet
horisonten pixeleret

Jeg tænker du
jeg

jeg tænker på døden

Livet blev en tommelfinger

Livet blev en tommelfinger
i ivrig skattejagt
op
ned
omvendt igen
flash børn, flash katte, flash mad
åh der var du, Svinehund
en dej af for lidt salt
klasket mod et spejl
livet blev en tommelfinger
og du
øjenstress, cellofanhud
og solen brændte ud
hjerne skrumpede
hjerte forduftede

tomlen vokser ud gennem neglen

My Guggenheim

Blue Blue Blue
synke i åndedrag
et et et
tung som mørke
lukkede øjne i protest
tårens meditation
blod siver varmt
mens håndleddet dunker sagte
stilheden mixer stoffet mod sofa
øjenlåget er kun en farve
Sort Sort Sort
Im a rock n roll Guggenheim

Jeg har hørt

Jeg har hørt
sagde hun
jeg har hørt
sagde hun igen
mens manden trak forsigtigt i rattet
jeg har hørt
han hørte ikke andet
jeg har hørt
var det eneste
jeg har hørt
var hans entre til hovedet
hvor han havde en anden kone, hvor han havde en anden bil, hvor han havde et andet job, hvor han spiste en anden mad
jeg har hørt
sagde hun
men han var allerede væk