Jeg har aldrig . . .

                                                                                                                            Karla Kirkegaard Nielsen

Jeg har aldrig været så bange for at dø

som nu

sådan havde jeg det også da jeg var 20

men det er noget andet nu

nu har jeg dig

ikke at dø fra

dig ikke at forlade

selvom jeg ved

tiden kommer

en dag

tanken om at skulle forlade dig

er ubærlig

at forlade dig nu

og ikke se dig om 20 år

tænk om i aften hvor du sover så smukt

er sidste gang

jeg ser dig

jo mere dette

des mindre vibrerer mit hjerte

i takt med min puls

jeg har for længst forelsket mig i dig

jeg har aldrig været så bange for at dø

som nu

man taler om mange meninger med livet

men for mig er der kun en

sådan er det blevet

du er kraften i mit hjertes slag

jeg vil være den du taler med, griner med, fjoller med

med de der øjne

jeg vil være den du husker

som andet end en del af din skabelse

Jeg vil gøre dig stolt

som du gør mig

Jeg kan se i dine øjne

og se intet andet end liv

paradokset i mig er den død der bryder ind i baghovedet

Jeg ønsker du skal læse dette, når jeg ikke længere er her

så ved du

det aldrig har været min hensigt

at forlade dig

Det er spejlet, der skubber uret

Vindustrækket trækker støvet frem
Jeg sætter et spor langs mine slidte undersåler
Som som
Kommer bag mine tæer

Lyden af en rytme fra en viser

2-3
Der skubbes af spejlet bag den glemte klud
Det er
Telekinese

Man kan kigge sig i spejlet og se

Nøjagtigt hvad klokken er

Man kan kigge på uret

Og frygte sig selv

Sporet står så klart når solen skinner

Herfra
Springer du

Konstant med drømme fra et barn og friskkogt te

Konstant med håret over ryggen
Som en halvmåne over natten

Her

Sidder jeg for en ro
Du
Er mine øjne der lukker
Du
Er støvet om mine såler
Du
Er duggen for mit spejl
Du
Er du du-du du-du du-du

Jeg vil være minimalist til den dag jeg dør

jeg
minimalist
dør

Året

Året talt i postordrekataloger
Huslejen er en hval der svømmer bort
Jeg er bundet til mig selv
Som et yndigt krucifiks

det er i søvnen jeg møder dig

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du står bare der
som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du lugter ikke det mindste af frikadelle
eller muggen opvaskevask
mere som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
uden besværlige cowboybukseknapper
eller ligegyldig frottehyggebuks
mere nøgen som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
og du er aldrig sulten
eller overmæskemæt
mere bare stille som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig
næsten sådan helt single
og flirtende med mit nye ansigt
sådan levende i vinden som var du plantet af en halvskæv gartner
på et helgodt trip
med jord på fingrene
og kaffeånde

Det er i søvnen
jeg møder dig

min elskede

Også kunstnere får børn

Også kunstnere får børn
også Leth også Juul også Dicte også Rembrandt også Cohen også Laudrup og hvor ville vi ikke også være hvis ikke også Dylan også von Trier også Parker også Staples også Manzarek også Waits ikke også havde fået børn

Mand

Havet i dine øjne
har for længst
trukket sig tilbage

du ser ikke længere mennesket
i dets øjne