Livet blev en tommelfinger

Livet blev en tommelfinger
i ivrig skattejagt
op
ned
omvendt igen
flash børn, flash katte, flash mad
åh der var du, Svinehund
en dej af for lidt salt
klasket mod et spejl
livet blev en tommelfinger
og du
øjenstress, cellofanhud
og solen brændte ud
hjerne skrumpede
hjerte forduftede

tomlen vokser ud gennem neglen

Jeg har hørt

Jeg har hørt
sagde hun
jeg har hørt
sagde hun igen
mens manden trak forsigtigt i rattet
jeg har hørt
han hørte ikke andet
jeg har hørt
var det eneste
jeg har hørt
var hans entre til hovedet
hvor han havde en anden kone, hvor han havde en anden bil, hvor han havde et andet job, hvor han spiste en anden mad
jeg har hørt
sagde hun
men han var allerede væk

Stress (skrevet i 2001)

De masker
der halser rundt i orkaner
for undtagelsesvist at mødes
i et tilfældigt gruppesexorgie
og haster videre
for ikke at smage
hinanden
løber en utvetydig risiko
for gonore og ensomhed

Valby en tirsdag aften

Valby
Københavns blottede
impotens
et trinbræt
kulturelt forfald
i unisone blokke
af murstenstårne

Og over alting gjæffer nettohundens mekaniske glassilhuet

Det er spejlet, der skubber uret

Vindustrækket trækker støvet frem
Jeg sætter et spor langs mine slidte undersåler
Som som
Kommer bag mine tæer

Lyden af en rytme fra en viser

2-3
Der skubbes af spejlet bag den glemte klud
Det er
Telekinese

Man kan kigge sig i spejlet og se

Nøjagtigt hvad klokken er

Man kan kigge på uret

Og frygte sig selv

Sporet står så klart når solen skinner

Herfra
Springer du

Konstant med drømme fra et barn og friskkogt te

Konstant med håret over ryggen
Som en halvmåne over natten

Her

Sidder jeg for en ro
Du
Er mine øjne der lukker
Du
Er støvet om mine såler
Du
Er duggen for mit spejl
Du
Er du du-du du-du du-du

Også kunstnere får børn

Også kunstnere får børn
også Leth også Juul også Dicte også Rembrandt også Cohen også Laudrup og hvor ville vi ikke også være hvis ikke også Dylan også von Trier også Parker også Staples også Manzarek også Waits ikke også havde fået børn