Det er spejlet, der skubber uret

Vindustrækket trækker støvet frem
Jeg sætter et spor langs mine slidte undersåler
Som som
Kommer bag mine tæer

Lyden af en rytme fra en viser

2-3
Der skubbes af spejlet bag den glemte klud
Det er
Telekinese

Man kan kigge sig i spejlet og se

Nøjagtigt hvad klokken er

Man kan kigge på uret

Og frygte sig selv

Sporet står så klart når solen skinner

Herfra
Springer du

Konstant med drømme fra et barn og friskkogt te

Konstant med håret over ryggen
Som en halvmåne over natten

Her

Sidder jeg for en ro
Du
Er mine øjne der lukker
Du
Er støvet om mine såler
Du
Er duggen for mit spejl
Du
Er du du-du du-du du-du