Som unge mænd drog vi intet suk
Spejlede os ikke i andres død
Spejdede mod evigheder
Ingen andre så
Sammen lod vi verden rulle
Som lyserøde turister på badeferie
Trænede vi i duften af kvinde
Sammen sled vi verden op
Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus
Vi lod os være stolte eller lod vi som om
Talte om intet og derfor om alt
Det er grinet før stilheden jeg husker
Spjættet før søvnen træder ind
Vi var vilde teens i slidte jeans
Delte smøger på bagsæderne i bussen
Fulgte håret, der rakte efter gulvet
Som lysten til at vokse op
Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus
Sammen kunne vi stå på alting
Balancere på ungdommeb der rullede ud
Ud mod voksendommen vi foragtede
Voksendommen vi frygtede
Var det faldet der slukkede vores tørst
Tørsten efter at vokse op
Vidste du, at du skulle falde
Falde før alting var begyndt
Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus
Giv mig ungdommen og drømmenes hav
barndomsbyens lyse nætter
Hvor vi brændte ud i endeløs sommerrus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar