Jeg sprænger gråt i de øjne
Hvis ryg roligt
Trykker sig ind til stolen
I dette rum af selv
Mens noget koger i baggrunden
Og et par af mine fingre
Trækker tonerne fra anlæggets tom waits
Via mine opbrudne læber
Til det klassiske glasaskebæger
Hvor skod som fonduespyd
Kæmper den antikiske kamp på bunden
Hvor kun den svageste falder fra
Og overdrukner
Mens vinderen overlegent sender sit hvide sig
Mod krydset mellem øjnene og næsen
Og intet er det største på nær ryggen
Trykket ind til stolen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar