Og så var det også
jeg blev nødt til
at tage tilbage
pludselig
der i elevatoren
indså jeg
at den eneste vej frem
var tilbage
Det had
der før var malet
i mit ansigt
sad stadig tilbage
som forårsfregner
på barnets butterdejskind
og skar rifter
i min maskes gips
Jeg lappede løs
med fordummende minder
Så hvordan lyset skiftede
fra 3. til 4. til 5.
- elsker - elsker ikke - elsker
På 6. etage sprang pæren
Den dag
tog jeg trappen ned
Ingen kommentarer:
Send en kommentar